Grind i Tórshavn 2007

 

Mandagen 27. august 2007 startede med høj klar himmel, stille vejr, sol og koldt. Det var ved seks-tiden om morgenen, da jeg fik grindebud. Grinden lå 4 sømil fra Eystnes i Nólsoyarfjorden og svømmede sydover, dvs. lige mod Sandagerði, Tórshavns autoriserede hvalvåg.

Efter 34 år her som zoolog og med tilnavnet grindekonen, kribler det naturligvis, så jeg vækkede husets gæster, skyndede på dem, og vi skyndte os af hus og nåede lige at komme over til enden af drabet, der begyndte ved otte-tiden og var overstået før halvni. Det gik hurtigt for sig, og der var mange hvaler, de lå langs hele stranden i Sandagerði nedenfor den gamle provstegård.

alt
Sandagerði, mandagen 27. august 2007

Lige efter drabet, sejlede Norrøna af sted ved nitiden, og ude i Havnevågen lagde alle bådene sig for at blive skrevet op til drabsparter.

Inde ved stranden i Sandagerði slog man et reb om halefinnerne og sejlede hvalerne over til Saltsøli-kajen, der i mellemtiden var spulet ren. Her trak en kran dem op på kajen, og 2 trucks lagde dem i tre pæne rækker, der strakte sig fra Vónin til Bacalao. Der viste sig at være 231 hvaler, et imponerende syn. Ikke siden 9. oktober 2004 har der været en større grind i Havn (242 hvaler).

Denne gang var jeg ikke med til at tage prøver af de 10 hvaler, vi for tiden undersøger i hver grind, vi kan nå ud til. Vi tager først og fremmest maverne ud for at se, om menuen stadigvæk er den samme. De første 10 bliver valgt blandt de, der ligger på højre side, det er nemmeste, så leveren ikke ligger i vejen, når maverne skal skæres ud.

Men så blev jeg til gengæld hyret til at være med til at vurdere hvalerne, hvor man samtidigt også skriver hvalens køn ned og måler totallængden. Det har vi zoologer bedt om, og det kræver fire mand, hvis det skal være effektivt, og én skal have rene, ufedtede fingre at skrive med.

Aftenen før var der kommet et turistskib til kaj, så hurtigt vrimlede det med hovedsagelig amerikanere, der var ret undrende. Gl. Boghandelen udstillede lynhurtigt det nyudkomne hefte om grind og grindefangst, og jeg anbefalede naturligvis alle turisterne at købe det!

NAMMCO (North Atlantic Marine Mammal Commission) havde en observatør på grindefangsten, en islandsk dyrlæge, der omhyggeligt undersøgte hver eneste hval med begejstring – han smagte dem aftenen efter sammen med os – og med ikke mindre begejstring, han fik resterne med sig hjem. Han gik hele dagen og aftenen med for bl.a. at se, hvordan de blev parteret, og han mødte op kl. 07.00 næste morgen, hvor Tórshavns borgmester personligt stod og fordelte hjemmeparterne til de tórshavnere, der havde meldt sig via e-mail til en hjemmepart, som havnepersonalet skar op.

Sedlerne kom ud kl.19.00, dvs. da fik man at vide hvilken hval, man havde part i. Der var mindst 2.000 begejstrede, glade mennesker på kajen med baljer, knive, børn og bedsteforældre og et virvar af biler til at køre fangsten væk på. Og Saltsølan havde naturligvis åbent hele aftenen, så alle kunne købe en sæk salt eller to til at salte kød og spæk ned med. Der var næste flere folk samlet end til Ólaisøkan!

Grinden rummede altså 231 hvaler, og det samlede skindtal var på 1.955 skind, hvor 1 skind i gennemsnit vejer 38 kg kød og 34 kg spæk. Der har således været omkring 74.290 kg kød og 66.470 kg spæk at fordele til de glade deltagere og som hjemmeparter. Hjemmeparterne bestod af de første 45 hvaler, der rummede 371 skind, der omregnet giver 26.712 kg kød og spæk, og da hver part var på 5 kg, var der således 5.342 eller knap halvdelen af Tórshavns befolkning, der havde skrevet sig for hjemmeparter. Resten har sikkert fået gennem drabsparterne.

Også Nólsoy fik hjemmepart, fire hvaler på 32 skind tilsammen, hvilket giver godt ni kg til hver nólsing.

Og hvalerne var godt i stand efter årstiden med et spæklag på en 5-8 cm. Der var flere helt store hvaler, de 2 største hanner var på 24 skind, og de 3 største hunner på 11 skind, så gennemsnitshvalen var på 8,5 skind eller omregnet vejede gennemsnitshvalen 1.128 kg – en god ton, idet 54% af en hval er kød og spæk, og vel og mærke mættende kød med et proteinindhold på 24%.

Info

Hvordan og hvorledes alt foregår, kan man læse i:
Bloch, Dorete 2007.
Grindehvalen og Færøernes grindefangst. Pilot whales and the whale drive (translated by Kate Sanderson). The HNJ’s Indispensable Guide to the Faroe Islands, H.N. Jacobsens Bokahandil, Torshavn, 64 pp.

Boken kan beställas på mejl Den här e-postadressen skyddas mot spambots. Du måste tillåta JavaScript för att se den. eller läsas här på Samfundets webbplats.
Dorete Bloch (1943-2015) var professor och chef för zool. avd vid Naturhistoriska museet på Färöarna.


Dorete Bloch (1943-2015), Velbastaður
Kommentarer eller frågor på artikeln? Skriv och berätta

Tio slumpvis valda artiklar

Villa Bergshyddan och färöisk arkitektur

01 maj 2016 Läsning

  En vacker kväll i Stockholm berättade arkitekten Árni Winther om sitt arbete för nära tjugo samfundsmedlemmar. Han var tillsammans med sin hustru och medarbetare, hortonomen Sigga...

Tidig vår på Färöarna

31 mar 2014 Läsning

  Som en god vits berättades det nu i mars att en man från Kollafjørður sagt att detta var en lång regnskur som började i oktober. Eitt langt æl. Under hela vintern har det ena lågtrycket...

Färöiska kostvanor - en studie från 1954

31 dec 2015 Läsning

Inledning Kulturhistoria och etnologi Rig är en svensk kulturhistorisk tvärvetenskaplig tidskrift inom humaniora med tonvikt på kulturhistoria, etnologi och andra historiska ämnen....

Varför minskade det norska riket 1814?

13 feb 2014 Läsning

  Därför är Grönland inte svenskt. Det är rubriken på Harald Gustafssons artikel om händelser för 200 år sedan, då förhandlingar mellan Danmark, Sverige och Storbritannien i Kiel ledde till...

Utmaningar, möjligheter och framtidsperspektiv i Runavík och Suðuroy

29 maj 2017 Läsning

  För att styrka bärkraftig utveckling i Arktis, gjorde Nordregio på uppdrag av Nordiska ministerrådet ett forskningsprojekt om regional utveckling. Tillsammans med lokala aktörer...

Intryck från Färöarna 1963 - En illustrerad resedagbok

08 dec 2017 Läsning

Inledning Uppmärksamma ögon på hantverk och kultur För att studera den gamla färöiska allmogekulturen åkte textilkonstnären Inga-Mi Vannérus till Färöarna i juli 1963. Hennes...

Hur ser Färöarnas flagga egentligen ut? Färöisk flaggfadäs.

03 aug 2016 Läsning

  Den färöiska flaggan formgavs av studenter i Köpenhamn. Den blev officiell först den 25 april 1940 och årligen högtidlighålls flaggdagen den 25 april. Den 29 juli firas Ólavsökudagur i...

Åka till Färöarna? Låter intressant!

21 jun 2013 Läsning

  "Äntligen ordnar Samfundet Sverige–Färöarna en kulturhistorisk resa till Färöarna. Dagsprogram kommer att variera efter väder. Månaden maj är ofta sval och torr, men man vet aldrig....

Czeslaw Slanias 100 färöiska frimärken

06 jan 2011 Läsning

  På försommaren 2003 fick jag på ett styrelsemöte med Samfundet Sverige-Färöarna en förfrågan om jag kunde göra något på temat färöiska frimärken på Postmuseum i oktober när Nordiska dagar...

Grindvalen och Färöarnas grindfångst

19 jun 2007 Läsning

Grindehvalen og Færøernes grindefangst af Dorete Bloch © Føroya Náttúrugripasavn 2007 Grindvalen och Färöarnas grindfångst är en artikel skriven av naturforskaren Dorete Bloch (1943-2015),...

Samfundet Sverige-Färöarna

Samfundet Sverige-Färöarna
c/o Bengtsson
Siargatan 11 5 tr
SE-118 27 STOCKHOLM
Sverige

+46  7 30 49 69 56
post@samfundet-sverige-faroarna.se

Logga in

Sorry, this website uses features that your browser doesn’t support. Upgrade to a newer version of Firefox, Chrome, Safari, or Edge and you’ll be all set.