Grind i Tórshavn 2007

 

Mandagen 27. august 2007 startede med høj klar himmel, stille vejr, sol og koldt. Det var ved seks-tiden om morgenen, da jeg fik grindebud. Grinden lå 4 sømil fra Eystnes i Nólsoyarfjorden og svømmede sydover, dvs. lige mod Sandagerði, Tórshavns autoriserede hvalvåg.

Efter 34 år her som zoolog og med tilnavnet grindekonen, kribler det naturligvis, så jeg vækkede husets gæster, skyndede på dem, og vi skyndte os af hus og nåede lige at komme over til enden af drabet, der begyndte ved otte-tiden og var overstået før halvni. Det gik hurtigt for sig, og der var mange hvaler, de lå langs hele stranden i Sandagerði nedenfor den gamle provstegård.

alt
Sandagerði, mandagen 27. august 2007

Lige efter drabet, sejlede Norrøna af sted ved nitiden, og ude i Havnevågen lagde alle bådene sig for at blive skrevet op til drabsparter.

Inde ved stranden i Sandagerði slog man et reb om halefinnerne og sejlede hvalerne over til Saltsøli-kajen, der i mellemtiden var spulet ren. Her trak en kran dem op på kajen, og 2 trucks lagde dem i tre pæne rækker, der strakte sig fra Vónin til Bacalao. Der viste sig at være 231 hvaler, et imponerende syn. Ikke siden 9. oktober 2004 har der været en større grind i Havn (242 hvaler).

Denne gang var jeg ikke med til at tage prøver af de 10 hvaler, vi for tiden undersøger i hver grind, vi kan nå ud til. Vi tager først og fremmest maverne ud for at se, om menuen stadigvæk er den samme. De første 10 bliver valgt blandt de, der ligger på højre side, det er nemmeste, så leveren ikke ligger i vejen, når maverne skal skæres ud.

Men så blev jeg til gengæld hyret til at være med til at vurdere hvalerne, hvor man samtidigt også skriver hvalens køn ned og måler totallængden. Det har vi zoologer bedt om, og det kræver fire mand, hvis det skal være effektivt, og én skal have rene, ufedtede fingre at skrive med.

Aftenen før var der kommet et turistskib til kaj, så hurtigt vrimlede det med hovedsagelig amerikanere, der var ret undrende. Gl. Boghandelen udstillede lynhurtigt det nyudkomne hefte om grind og grindefangst, og jeg anbefalede naturligvis alle turisterne at købe det!

NAMMCO (North Atlantic Marine Mammal Commission) havde en observatør på grindefangsten, en islandsk dyrlæge, der omhyggeligt undersøgte hver eneste hval med begejstring – han smagte dem aftenen efter sammen med os – og med ikke mindre begejstring, han fik resterne med sig hjem. Han gik hele dagen og aftenen med for bl.a. at se, hvordan de blev parteret, og han mødte op kl. 07.00 næste morgen, hvor Tórshavns borgmester personligt stod og fordelte hjemmeparterne til de tórshavnere, der havde meldt sig via e-mail til en hjemmepart, som havnepersonalet skar op.

Sedlerne kom ud kl.19.00, dvs. da fik man at vide hvilken hval, man havde part i. Der var mindst 2.000 begejstrede, glade mennesker på kajen med baljer, knive, børn og bedsteforældre og et virvar af biler til at køre fangsten væk på. Og Saltsølan havde naturligvis åbent hele aftenen, så alle kunne købe en sæk salt eller to til at salte kød og spæk ned med. Der var næste flere folk samlet end til Ólaisøkan!

Grinden rummede altså 231 hvaler, og det samlede skindtal var på 1.955 skind, hvor 1 skind i gennemsnit vejer 38 kg kød og 34 kg spæk. Der har således været omkring 74.290 kg kød og 66.470 kg spæk at fordele til de glade deltagere og som hjemmeparter. Hjemmeparterne bestod af de første 45 hvaler, der rummede 371 skind, der omregnet giver 26.712 kg kød og spæk, og da hver part var på 5 kg, var der således 5.342 eller knap halvdelen af Tórshavns befolkning, der havde skrevet sig for hjemmeparter. Resten har sikkert fået gennem drabsparterne.

Også Nólsoy fik hjemmepart, fire hvaler på 32 skind tilsammen, hvilket giver godt ni kg til hver nólsing.

Og hvalerne var godt i stand efter årstiden med et spæklag på en 5-8 cm. Der var flere helt store hvaler, de 2 største hanner var på 24 skind, og de 3 største hunner på 11 skind, så gennemsnitshvalen var på 8,5 skind eller omregnet vejede gennemsnitshvalen 1.128 kg – en god ton, idet 54% af en hval er kød og spæk, og vel og mærke mættende kød med et proteinindhold på 24%.

Info

Hvordan og hvorledes alt foregår, kan man læse i:
Bloch, Dorete 2007.
Grindehvalen og Færøernes grindefangst. Pilot whales and the whale drive (translated by Kate Sanderson). The HNJ’s Indispensable Guide to the Faroe Islands, H.N. Jacobsens Bokahandil, Torshavn, 64 pp.

Boken kan beställas på mejl Den här e-postadressen skyddas mot spambots. Du måste tillåta JavaScript för att se den. eller läsas här på Samfundets webbplats.
Dorete Bloch (1943-2015) var professor och chef för zool. avd vid Naturhistoriska museet på Färöarna.


Dorete Bloch (1943-2015), Velbastaður
Kommentarer eller frågor på artikeln? Skriv och berätta

Tio slumpvis valda artiklar

Monsterböcker för barn och vuxna i nordisk samverkan

08 okt 2015 Läsning

  Tre författare, Áslaug Jónsdóttir från Island, Rakel Helmsdal från Färöarna och Kalle Güettler från Sverige berättade om sitt samarbete den 22 september 2015 i Författarnas hus i...

Färöiska kostvanor - en studie från 1954

31 dec 2015 Läsning

Inledning Kulturhistoria och etnologi Rig är en svensk kulturhistorisk tvärvetenskaplig tidskrift inom humaniora med tonvikt på kulturhistoria, etnologi och andra historiska ämnen....

Hur ser Färöarnas flagga egentligen ut? Färöisk flaggfadäs.

03 aug 2016 Läsning

  Den färöiska flaggan formgavs av studenter i Köpenhamn. Den blev officiell först den 25 april 1940 och årligen högtidlighålls flaggdagen den 25 april. Den 29 juli firas Ólavsökudagur i...

Översättaren Inge Knutsson har gått bort

14 okt 2015 Läsning

  Översättaren Inge Knutsson i Knislinge har gått bort. Samfundet Sverige-Färöarna minns honom med stor tacksamhet. Inge Knutsson (1948-2015) har träget översatt nordisk litteratur till...

Svenskt flottbesök, Eugenie i Tórshavn 1863

22 jan 2014 Läsning

  Fartygschefen Govert Indebetou var skickad att gå med fregatten Eugenie i sikte av Färöarna och "där ankra om omständigheterna så medgiva”. Det lyckades den 4 juli 1863 och efter salut...

Grindval, fångst och forskning

16 jan 2013 Läsning

  Den tredje oktober 2012, en kall och klar dag, siktades en grind i fjorden mellan Nólsoy och Tórshavn. Flera båtar gav sig ut, men fick snart veta att den lilla flocken om ett trettiotal...

Frimärksåret 2015 i Färöarna

17 dec 2015 Läsning

  Året bjöd på en hel del spännande motiv på de färöiska frimärksutgåvorna. Solförmörkelsen den 20 mars var en nyhet världen över, medan Jacobsens bokhandels 150-årsjubileum eller den...

Kan man lära sig färöiska?

23 okt 2015 Läsning

  Kan man lära sig färöiska? Jo, men inte på en helg. Trots det har Samfundet Sverige-Färöarna anordnat en liten helgkurs för nybörjare. Första kursen Den första gången hölls den som...

Tidig vår på Färöarna

31 mar 2014 Läsning

  Som en god vits berättades det nu i mars att en man från Kollafjørður sagt att detta var en lång regnskur som började i oktober. Eitt langt æl. Under hela vintern har det ena lågtrycket...

Skuggbilder på svenska

19 okt 2018 Läsning

  Många små milstolpar Nyligen har Ingun Christensens färöiska novellsamling Skuggamyndir kommit ut i min svenska översättning, Skuggbilder. Den utgör på flera sätt små milstolpar. Dels...

Samfundet Sverige-Färöarna

Samfundet Sverige-Färöarna
c/o Bengtsson
Siargatan 11 5 tr
SE-118 27 STOCKHOLM
Sverige

+46  7 30 49 69 56
post@samfundet-sverige-faroarna.se

Logga in

Sorry, this website uses features that your browser doesn’t support. Upgrade to a newer version of Firefox, Chrome, Safari, or Edge and you’ll be all set.