Mycken läsning Artiklar med tema Färöarna

Selv om det er romanen Barbara som Jørgen Frantz Jakobsen (1900-1938) först og fremst forbindes med, var det som historiker og journalist han så på seg selv. Han skrev i flere år for den danske avisen Politiken, og er særlig kjent for sine kronikker om nordiske forhold. Fire år efter J.F.s död, ga det danske forlaget Gyldendal ut en samling av de mest interessante kronikkene, under tittelen Nordiske Kronikker.
Vi gjengir her utdrag av en kronikk om Stockholm som sto i Politiken den 13 oktober 1932.

Det elegante Stockholm

København er stadigvæk Nordens største og gladeste By. Men Stockholm er den eleganteste. Selv Københavnerne indrømmer det, naar de kommer til Stockholm. Godt er det dog, at de ikke straks overgiver sig på Naade og Unaade. Efterhaanden som de kommer til sig selv og genfinder deres hjemlige kritiske Aand, kan de også faa Brug for den hist og her i det Fremmede.
Selve Stockholms Beliggenhed har hele Paradoksets Elegance. Kun faa Mil fra den kendte 60. Breddegrad og med Østevropas umiddelbare Naboskab finder man paa Relief af Bottenhavets Is og Polarnattens Nærhed en af Evropas mest straalende Hovedstæder. Hvilken raffineret Festivitas ligger ikke allerede i denne Kombination af det glansfulde og det hyperboreale !
Da engang i Sveriges fattige Middelalder Birger Jarl, ikke langt fra Ruinerne af gamle Uppsalas blodbestænkte Gudehove, grundlagde en lille Borg ved Mälarens Udløb, tænkte han vist meget lidt paa Paladser, som engang skulde spejle sig i denne stride Strøm. Gammelsvensk Psyke var aldeles ikke for Elegance. - - -

Videre berättar så kronikken om Sveriges historie og glansdager, og om det svenske industrieventyret. På bakgrunn av industrimagnaten Ivar Kreugers selvmord i Paris et halvt år tidigare, tar Jørgen Frantz også for seg denne merkelige og tragiske historien.

Han avslutter sin kronikk med en beskrivelse av det arkitektoniske Stockholm:

Allerede ved sit Stadsbibliotek havde Gunnar Asplund angivet en Retningslinje, som varslede om det stor Gennembrud, som Funktionalismen ved den store Udsilling 1930 skulde finde i Sverige. Her havde storstilet svensk Byggetrang og svensk Stilsans endelig igen et lykkeligt og et virkelig elegant Møde, og man ser nu i Stockholm mere Funkis end i nogen anden Nordisk Hovedstad.
Det største Værk, som denne nye Stil indtil Dato har præsteret, er Norr Mälarstrand, en Strandgade paa 1 Kilometer langs Mälarens Nordkyst, hvis bebyggede Side udelukkende bestaar av 7 - 8 Etagers Funkishuse. Helhedsvirkningen er imponerende, og de, der bor i disse virkelig raffinerede Lejligheder, er at misunde. (En af dem er Professor Ohlin). Men med Beklagelse ser man, at en vis Germanisme, særlig i Udformingen af de øverste Etager, ogsaa her griner frem.
Noget nyt Præg har Funkisstilen dog endnu ikke naaet at give Stockholm. Maaske kommer det. Södermalms Højder med deres tilfældige Bebyggelse vil maaske ad Aare kunne finde en pompøs Udnyttelse. Men indtil da maa Byens Kerne, Staden mellem Broerne, siges at være det elegante Stockholms største Aktiv. Hvad ville det hele dog have været uden disse gamle, bebyggede Holme?
Efter en Dag i Kungsgatans og Drottninggatans travle Kvarterer er det lifligt i Skumringstimen at komme ud til Strömmen med de mange arkitektoniske Vuer eller fra Skeppsbroen at fordybe sig i den ældste Stadsdels middelalderligt snævre Gader.
Mellem de høje Stenhuse lever endnu Bellmans Aand:

Kom sköna källarflickor !

Bedst af alt er dog Slottet. Ingen anden Bygning har den Holdning og den Air. Heller ikke den Poesi. I Festsalene saa jeg for et Par Uger siden Kong Gustav give Reception. Stockholm er lille, set fra disse Vinduer. Medens Spejlgalleriet i Versailles vender ud mod et rigt Perspektiv af Terasser, Park og Himmel, vender dets nære Slægtning Carl XI’s Galleri mod Nord, kort og godt. Jeg vilde ønske, at jeg kunde se det en Gang til, men i flakkende Nordlysskær. Det ville være Stockholm !

 

 

 

 

  Frågor eller kommentarer på artikel ?
  Skriv här

 

Följ med vad som händer :
Skriv upp dig till Samfundets oregelbundna Nyhetsbrev här och GILLA oss på Facebook , så håller vi dig uppdaterad.

 

 

 

 

Senast publicerade artiklar

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12
  • 13
  • 14
  • 15
  • 16
  • 17
  • 18
  • 19
  • 20
  • 21
  • 22
  • 23
  • 24
  • 25
  • 26
  • 27
  • 28
  • 29
  • 30
  • 31
  • 32

Vill du veta mer om Färöarna?

Föreningens medlemmar har stor kännedom om Färöarna. Vi delar gärna med oss av erfarenheter och kunskap. Fråga Samfundet Sverige-Färöarna här:

Inloggning författare, skribenter och administratorer.